Nordisk musik af bl.a. Hartmann, Gade, Crusell og Grieg
TRIO AURORA
Vibeke Lundgren Nielsen, klaver
Søren Trolle Bagger, klarinet
Svend Rump, fagot
Koncerten med Trio AURORA er blevet til i et samarbejde mellem Ellevang Kirke og Foreningen NORDEN, som kan fejre deres 100-års jubilæum. Trio Aurora spiller i denne anledning en kammerkoncert med musik af netop nordiske komponister, bl.a. I.P.E. Hartmann, Emil Hartmann, N.W. Gade, B. Crusell og Edvard Grieg. Foreningen NORDEN byder på et glas vin i pausen.
Trio AURORA er et af de få eksisterende ensembler med den utraditionelle instrument-besætning; klaver, klarinet og fagot, som stammer fra Mozarts tid. Trioen, som blev dannet i 1982, har siden været aktiv med en lang række koncerter i hele landet samt 4 CD-indspilninger.