Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Dj Lederuddannelse - Bestyrelsesarbejde - kreds 1

Tidspunkt: torsdag d. 10. marts 2022 kl. 17:00 - torsdag d. 10. marts 2022 kl. 22:00
Afmelding mulig frem til torsdag d. 24. februar 2022
13 deltager(e)

Bestyrelsesarbejde

Bestyrelsesarbejde er et valgfrit modul af en varighed på 5 timer. Modulet henvender sig primært til bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter i jagtforeninger, kredse og Jægerråd, der ønsker at få styrket bestyrelsesarbejdet og skabe grundlag for det fremadrettede foreningsarbejde.

Emner på modulet

  • Bestyrelsen som team: Hvordan bliver bestyrelsen et team, der yder maximalt og opnår resultater?
  • Bestyrelsens potentiale: Hvordan får vi bestyrelsens samlede kompetence i spil og udnytter dens potentiale?
  • Bestyrelsesledelse: Hvordan arbejder vi med ledelse i bestyrelsen?
  • Fra strategi til handling: Hvad dækker begreberne vision, mission, operationelle mål og taktiske mål over, og har det relevans for arbejdet i jagtforeningen?

Formålet overordnet

  • at styrke jagtforeningernes, kredsenes og jægerrådenes bestyrelsesarbejde og skabe grundlag for det fremadrettede arbejde
  • målrettet at styrke og gennemføre det jagtpolitiske arbejde lokalt
  • at medvirke til øget delegering, så der skabes større ejerskab
  • at medvirke til en mere dialogorienteret mødekultur, hvor der er mindre beretning og mere om fremtiden, at medvirke til at skabe sammenhæng mellem jægerforbundets overordnede strategi og handlinger i jagtforeninger, JKF og kredse

Samtidig er det formålet at styrke evnen til kommunikation i organisationen, så der opstår øget klarhed omkring Danmarks Jægerforbunds vision, mission, overordnede strategier samt målsætninger og rollefordelingen i forhold til dette. Det er endvidere et mål at styrke samarbejdet mellem tillidsfolk og administration og få anskueliggjort værdierne. Kurset skal derudover medvirke til en overordnet og visionær tilgang til organisationsarbejdet og den politiske proces, så der kan sikre lokal indflydelse i samarbejdet med myndigheder og andre interesseorganisationer.

Målgruppe

Medlemmer af bestyrelser i jagtforeninger, kredse og jægerråd herunder også suppleanter.
Der tages udgangspunkt i de behov, der er hos bestyrelsen eller bestyrelserne. Det vil medvirke til et mere kvalificeret og målrettet undervisningsforløb. 

Metodik og praktisk afholdelse

Kurserne gennemføres som case-orienteret undervisning. Det vil sige, at deltagerne præsenteres for værktøjer og teori, som via cases trænes og afprøves i praksis. Deltagerne vil derved få mulighed for at anvende den tillærte teori og omsætte den til handling. Målet er, at deltagerne præsenteres for et muligt mål og selv finder vejen til målet via løsninger med de værktøjer og den teori, der præsenteres.
Underviseren fungerer som underviser og proceskonsulent.

Tid

Kurset afholdes i tidsrummet 17-22.

Praktisk

Der vil være en sandwich og vand til aftensmad samt kaffe/te og kage om aftenen.

Underviser og proceskonsulent

Konsulent Peter Smærup

Afmelding

Vær opmærksom på afmeldingsreglerne. De kan ses her

Medlem

DKK 0,00