Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Sommercamp 2018 - Sydlangeland

Tidspunkt: søndag d. 1. juli 2018 kl. 10:00 - tirsdag d. 3. juli 2018 kl. 14:00
Afmelding mulig frem til mandag d. 18. juni 2018 kl. 10:00
20 deltager(e)

Tilmeld dig sommercamp og få en unik mulighed for at opleve mange af de ting en jæger oplever.

Vi skal både fiske og stå tidligt op om morgenen for at gå på jagt. Hvor tæt kan vi komme på dyrene? Vi bygger også vores egne buer og sidder og snitter foran bålet og mange andre spændende ting.

Vi bor primitivt og opholder os udenfor det meste af tiden. Vi kommer til at bruge meget tid ved bålet, hvor vi selv laver vores mad og bruger de bedste af naturens råvarer. Skyder eller fanger vi ikke noget, så er der ikke kød til aftensmaden.

Der vil være variationer i programmerne for de forskellige sommercamps grundet de forskellige lokaliter og muligheder.

Vi har kun et begrænset antal pladser, og der er rift om dem, så skynd med din tilmelding.

Vi glæder os meget til at se dig!

Program:
Program og praktiske oplysninger fremsendes efter tilmeldingsfristens udløb. 

Målgruppe:
For at deltage skal du være mellem 8 og 12 år og have lyst til at bruge nogle dage af din sommerferie i det fri sammen med andre, som også har lyst til spændende jagt- og fiskeoplevelser i naturen.

Hvor lang tid varer det?
Sommercamp varer tre dage med to overnatninger, og der er Sommercamps over hele landet.

Lokation for denne sommercamp: 
Shelterplads, Gulstavvej 27, 5935 Bagenkop

Pris:
Pris for juniormedlemmer kr. 650,-
Pris for ikke-medlemmer kr. 750,- 
Prisen er inkl. al forplejning, logi og materialeforbrug under kurset.
(kontakt evt. medlemsservice for evt. oprettelse af juniormedlemsskab)

VIGTIGT VED TILMELDING:
Ved tilmelding skal barnets alder på tidspunktet for sommercamp angives under bemærkninger.
Udfyld venligst også spørgsmål om tilladelse til fotografering af barnet på kursusdagene samt om barnet evt. må bade ved stranden under opsyn af en voksen.

Kontaktperson i forbindelse med sommercamp:
Franz Holmberg, mobil 61188393, e-mail: fho@jaegerne.dk  

Kontaktperson ved praktiske oplysninger i forbindelse med tilmelding:
Skriv til Lisbeth Bisgaard Høj, e-mail: lbh@jaegerne.dk

Kursusdeltagelse - medlem

DKK 650,00

Kursusdeltagelse - ikke-medlem

DKK 750,00