Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Bliv certificeret jagttegnskursuslærer

Tidspunkt: onsdag den 8. april 2026 kl. 18.00 - lørdag den 9. maj 2026 kl. 18.00
Tilmelding slutter søndag den 15. marts 2026
Afmelding mulig frem til søndag den 15. marts 2026
16 deltager(e)

Bliv certificeret jagttegnskursuslærer – og giv din passion for jagt videre

Forårshold:

Modul 1:  8.-11. april 2026

Modul 2: 23. april 2026 (Online)

Modul 3: 7.-9. maj 2026

Kurset består af ovenstående 3 moduler - Med din tilmelding har du tilmeldt dig alle modulerne.

Sted: Danmarks Jægerforbund, Molsvej 34, 8410 Rønde

Drømmer du om at undervise i jagt og være med til at forme nye generationer af jægere? På kurset bliver du autoriseret til at undervise jagttegnsaspiranter, klædt på til de første didaktiske overvejelser og til at levere undervisning på et højt fagligt niveau.

Kurset er skræddersyet til dig, der ønsker at kombinere jagtpassion med undervisningskompetencer. Du vil opnå:

  • Autorisation: jf. bekendtgørelse om jagttegn §45. stk 2
  • Undervisningsfærdigheder: Lær at planlægge, strukturere og gennemføre engagerende undervisning.
  • Kommunikation og formidling: Bliv bedre til at skabe forståelse, motivation og læring hos dine kursister.
  • Faglig opkvalificering: Styrk din jagtviden og dine praktiske kompetencer, så du kan stå sikkert i rollen som underviser.

Undervisningen er tilrettelagt i en fleksibel kombination af to tilstedeværelsesmoduler og et fjernmodul, hvor vi veksler mellem teori og praksis. På kurset får du ikke alene den nødvendige viden, men også værktøjer til at omsætte den til konkrete undervisningssituationer. Vi tilstræber, at de aktiviteter du deltager i under kurset, efterfølgende kan tilpasses og inddrages direkte i din egen undervisning.

Forløbet er intensivt, og du skal forvente en del hjemmearbejde – både i form af forberedelse og efterbearbejdning. Vi når ikke omkring hele jagttegnspensum på kurset, så vi forventer at du kan bestå en jagtprøve og har styr på jagttegnspensum når du møder til undervisning. Til gengæld går vi i dybden med udvalgte temaer, som vi bruger som eksempler på, hvordan du selv kan tilrettelægge og gennemføre undervisning. På den måde får du metoder og redskaber, der gør dig i stand til at planlægge og udføre din egen undervisning på en professionel og inspirerende måde.

Vi har håndplukket et stærkt hold af erfarne undervisere der alle har stor viden og erfaring inden for deres område. Gennem hele forløbet får du adgang til materialer og ressourcer via Microsoft Teams og jagtprøven.dk, så du altid har de rette værktøjer ved hånden.

De tre moduler skal tages som et samlet sammenhængende forløb i enten tre moduler i foråret eller tre moduler i efteråret.

Har du spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte kursusansvarlige: Jes Skadborg Mikkelsen, teamleder - jsm@jaegerne.dk

Praktisk info

Overnatning: på dobbeltværelse i Jagtens Hus

Forplejning: morgenmad, middagsmad, aftensmad samt kaffe, te, frugt og kage.

Afhængigt af undervisningen kan enkelte måltider foregå udendørs. 

Priser:

Medlemmer af Danmarks Jægerforbund: kr. 6000,- inkl. undervisning, overnatning og forplejning.

Ikke medlemmer: kr. 9000,- inkl. undervisning, overnatning og forplejning.

Undervisningsmateriale:  Til kurset skal kursisten selv indkøbe bøgerne Jagttegn samt lovhæfte. Bøgerne skal medbringes på første kursusdag.

Bøgerne købes via nedenstående links:

Jagttegn: https://netbutikken.seges.dk/index.php/jagt/jagttegn-542.html

Lovhæfte: https://netbutikken.seges.dk/index.php/jagt/lovsamling-til-jaegeren-2025-26.html

Kursusleder: Jes Skadborg Mikkelsen, teamleder - jsm@jaegerne.dk

 

Vel mødt.

 

 

 

 

 

 

Medlem

DKK 6.000,00

Ikke-medlem

DKK 9.000,00