Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden nogen steder ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Schweiss-kursus Sjælland

Tidspunkt: lørdag d. 3. august 2019 kl. 09:00 - søndag d. 4. august 2019 kl. 15:00
Registrering slutter søndag d. 28. juli 2019
Afmelding mulig frem til søndag d. 21. juli 2019 kl. 09:00

Sjælland - adresse kommer senere

5 deltager(e)

Schweiss-kursus

I Danmarks Jægerforbund vil vi gerne være med til at skabe mere fokus på schweiss- og sporarbejde med jagthundene. Formålet er, at udvikle hundens evne til at finde anskudt vildt (løbere) og at fremme interessen for samt understøtte rekruttering til Naturstyrelsens Schweiss-register.

At gå schweiss spor med sin hund øger hundens evne til at koncentrere sig; ikke kun kortvarigt, men i særdeleshed i længere sammenhængende tid. Hunden lærer at arbejde selvstændigt, men stadig under kontrol af hundeføreren. Lige så vigtigt er det, at hunden bliver endnu bedre til at udnytte evnen til færtgenkendelse og til at fastholde færten i en given situation.

Danmarks Jægerforbund afholder derfor et schweiss kursus den 11. og 12. maj 2019 i Jagtens Hus Kalø, samt den 3. og 4. august 2019 øst for Storebælt. Målet med kurset er, at hund og hundefører efter endt kursus vil kunne tilmelde sig et 400 meter/3 timers spor med muligheden for at bestå denne prøve. Det er typisk sporarbejdet og succes på prøven, der kan give lyst til at øge sværhedsgraden af sporlængde og alder.

Steen Larsen, formand for hundeaktivitetsudvalget har erfaring med kurser og prøver i schweissarbejde og vil sammen med nogle af landets dygtige schweisshundeførere være en del af instruktørstaben på disse kurser.

Der skal medbringes egen hund til kurset. Kurset henvender sig primært til nye eller let øvede hundefører og hund.

Tid: Lørdag den 3. august 2019 kl. 9.00-21.00 og søndag den 4. august 2019 kl. 8.00-15.00
Link til Schweiss-kursus i Jagtens Hus Kalø den 11.-12. maj 2019

Pris: Medlemmer af DJ kr. 1.700,- og ikke-medlemmer af DJ kr. 2.500,-

Studierabat: Der gives studierabat på medlemsprisen, hvis der kan fremvises gyldigt studiekort.

Sted: Sjælland - nærmere adresse kommer

 

Kursusdeltagelse - medlem

DKK 1.700,00

Kursusdeltagelse - ikke-medlem

DKK 2.500,00