Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Riffelinstruktør, faglig del - København

Tidspunkt: lørdag d. 23. april 2022 kl. 08:00 - søndag d. 24. april 2022 kl. 17:00
Registrering slutter onsdag d. 6. april 2022
Afmelding mulig frem til onsdag d. 6. april 2022
3 deltager(e)

Formål: Formålet med riffelinstruktøruddannelsen er at sætte dig i stand til at kunne instruere jægere i at blive bedre riffelskytter. Du vil lære at identificere fejl ved riffelskytten og dennes våben samt lære, hvordan disse udbedres.

Indhold: Instruktørrollen, motivation, instruktion, organisation og målsætning. Hvordan lærer man andre at ramme? Tilrettelæggelse af skydearrangementer. Kurset afsluttes med en teoretisk prøve, som skal bestås, før der kan udstedes instruktørbevis. Bestået kursus giver kompetence til at overlade og få overladt riflede våben i forbindelse med øvelse eller instruktion. Instruktørbevis kan ikke udstedes før både riffelinstruktør, faglig del samt kursus i instruktionsteknik er gennemført/bestået.

Målgruppe: Medlemmer af Danmarks Jægerforbund. Deltagerne skal være fyldt 18 år og have et solidt kendskab til riffelskydning i såvel teori som praksis samt have gennemført og bestået Danmarks Jægerforbunds skydelederkursus og evt.  instruktionsteknik (Instruktionsteknik modulet skal være gennemført, inden riffelsinstruktøruddannelsen er færdig, men kan tages vilkårligt i forløbet). Derudover skal man ved kursets start have bestået riffelprøve og være i besiddelse af gyldigt jagttegn og riffeltilladelse. Endvidere skal kursusbevis for skydeleder, riffel medbringes.

Pris: Medlem kr. 2.400,00 og ikke-medlem kr. 2.600,00. Prisen er inkl. undervisning, teorimaterialer, morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe begge dage.

Vær opmærksom på, at vi efter endt uddannelse kun kan registrere kompetencen i vores medlemssystem samt udstede id-kort på medlemmer af Danmarks Jægerforbund. Alle (både medlemmer og ikke-medlemmer) modtager et kursusbevis.

Tidsforbrug: Lørdag fra kl. 8.00-20.00 og Søndag 8.00-17.00 

Medlem

DKK 2.400,00

Ikke-medlem

DKK 2.600,00