Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Jagtbueinstruktør - Jagtens Hus

Tidspunkt: lørdag d. 30. oktober 2021 kl. 10:00 - søndag d. 31. oktober 2021 kl. 15:00
Registrering slutter torsdag d. 14. oktober 2021
Afmelding mulig frem til torsdag d. 14. oktober 2021
6 deltager(e)

Formål: På bueinstruktør kurset bliver du klædt på til at kunne varetage funktionen som instruktør i din forening. Kurset har fokus på compoundbue til jagt.

Indhold:

  • Regler for buebaner og sikkerhed
  • Discipliner inden for bueskydning
  • Du vil lære at rådgive i valg af bue og pile til en skytte samt tilpasning af bue til skytte.
  • Du vil lære om skydecyklus og hvordan korrekt skydestil skal udføres.
  • Du vil lære at lave fejlsøgning på skytters skydestil.
  • Du vil lære at hjælpe skytten med træningsplanlægning. 
  • Du vil foretage opsætning og trimning af buer.
  • Du vil lære at udføre fejlsøgning på buer. 
  • Du vil lære om pilens ballistik, tunge vs. lette pilebane ved skud afgivet fra stige/tårn/climber. 
  • Du vil blive introduceret til spændingsregulering, så du kan hjælpe skytter med "bukke feber" til at blive mere rolige i spændte situationer.
  • Hvordan du giver konstruktiv instruktion/feedback til skytten

Form: Kurset er opbygget med fokus på workshops, hvor kursusmaterialet indlæres gennem øvelser.

Tid: Lørdag den 30. oktober 2021, kl. 10-20 og søndag den 31. oktober 2021, kl. 9-16

Praktisk: Der vil være fuld forplejning under kurset. Der er mulighed for overnatning på Danhostel Rønde fra lørdag til søndag til kr. 550,00 inkl. linnedpakke for enkeltværelse og kr. 400,00 inkl. linnedpakke for dobbeltværelse. Ønsker man at gøre brug af tilbuddet, bestilles dette i forbindelse med tilmeldingen.

OBS: Dette kursus har ingen sammenhæng med Buejagtkursuslærer, som er de undervisere, som på vegne af Miljøstyrelsen forestår det obligatoriske kursus forud for buejagtprøven.

Underviser: David Hauge, Hauges Bueskydning

Kursusleder: Lars Thune Andersen, Danmarks Jægerforbund

Del arrangementet på de sociale medier:

Kursusdeltagelse - medlem

DKK 2.200,00