Den Frivillige jagtprøve
Dato: søndag den 30. marts 2025 fra kl. 9.00
Prøvested: Køge - Herfølge Jagtforening, Billesborgvej 42B, 4681 Herfølge
Kontaktperson: Anders Bie-Olsen, e-mail: andersbieolsen@hotmail.com,
Tilmelding via: Flexminds
Tilmeldingsfrist: torsdag, den 21. marts 2025.
Vigtigt: Fyld holdene op fra morgenen af - Ellers risikerer du at din tid bliver flyttet
Den frivillige jagtprøve, der er en tro kopi af den obligatoriske jagtprøve, giver mulighed for at teste sine færdigheder, før det virkelig gælder.
Prøverne afholdes i marts og april over hele landet, og næsten alle prøverne annonceres samlet i Jægers martsnummer samt på hjemmesiden.
Alle jagtprøveaspiranter kan tilmelde sig prøven enten individuelt eller hele kursistholdet samlet. Endvidere kan alle jagttegnsindehavere deltage i prøven. Der er intet krav om medlemskab af Danmarks Jægerforbund.
Det koster pt. 125,- at deltage. Prisen dækker skriftlige materialer, geværer, patroner, mv., og bestås prøven får man endvidere et DJ-bevis samt et jægermærke.
Man går gennem hele jagtprøven, selv om man er dumpet undervejs, og man kan tilmelde sig lige så mange prøver, man kan overkomme, uanset om man dumper eller består.
Alle Danmarks Jægerforbunds kredse er forpligtet til at afholde frivillige jagtprøver i den udstrækning, der er behov for det. Man er altid velkommen til at henvende sig til prøvelederen, koordinatoren for frivillig jagtprøve eller kredsformanden, hvis man har spørgsmål.