Tilmelding til FM i Jagtfeltskydning
Det er ikke tilladt at tilmelde sig selv flere gange for at reservere pladser til andre. Alle skal tilmeldes ved eget medlemsnummer/navn.
Skydningen er kun for medlemmer af Danmarks Jægerforbund.
Kontaktperson: Aksel Sørensen på mail jagtaksel@mail.dk eller tlf.: 21747597.
Mødested: Hevring Ishus
Skydningen er åben for alle DJ-medlemmer. Ønsker man at skyde kvalifikationsskydning til FM skal man tilmeldes skydningen om lørdagen.
Jagtfeltskydning/udtagelsesskydning i kreds 3 er igen vendt tilbage til forsvarets skydeterræn i Hevring på Norddjurs.
Traditionen tro skydes der om lørdagen udtagelsesskydning til forbundsmesterskabet (FM) for DJ-medlemmer bosiddende i kreds 3. Skydningen om søndagen er åben for alle DJ-medlemmer, uanset hvilken kreds man er bosat i.
Skydningen starter ved Hevring Ishus hvorfra du transporteres ud i terrænet. Du skal forvente at gå ca. 3 km mellem de seks stationer. Hvis nogen er meget dårligt gående, skal man henvende sig til os.
Søndag vil der ikke være bemanding i sekretariatet, men en infotavle som udførligt informerer om hvad du skal gøre, og hvor bussen går fra, og alt det andet praktiske på dagen. Der føres resultatlister søndag men ingen præmier.
Læs mere om skydningen på denne side: https://www.jaegerforbundet.dk/vaben/jagtriffel/kvalifikation-til-fm-i-jagtfeltskydning/
Ud fra fordelingsnøglen tildeles hver kreds et antal pladser til forbundsmesterskabet. Der oprettes 8 tilmeldinger – en til hver kreds. Kredsens tilmelding indeholder det antal pladser, som kredsen er tildelt, og åbnes dagen efter skydningen er afholdt. Pladserne fordeles efter først-til-mølle, og gælder for alle, der har skudt kvalifikationsskydning i den kreds, hvor de er bosiddende. Tilmeldingerne lukker d. 30. juni.
Den 1. juli åbnes der en separat tilmelding, hvor de resterende pladser tilbydes. Det er også den dato, hvor man kan tilmelde sig, hvis man ikke har skudt kvalifikationsskydning i sin egen kreds, såfremt der stadig er ledige pladser.
Hvis man ønsker at deltage i konkurrencemomentet ved forbundsmesterskabet, skal man have tilmeldt sig senest d. 31. juli.
Såfremt der er ledige pladser d. 1. august, tilbydes disse pladser til alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund, uanset om man har skudt kvalifikationsskydning eller ej. D. 1. august er det kun muligt at tilmelde sig udenfor konkurrence.
Kvalifikationskydning til FM i Jagtfeltskydning.
Danmarks Jægerforbunds jagtfeltskydning med jagtriffel har til formål at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så jagtrelevante forhold som muligt. Der lægges ved denne skydning vægt på at øge riffelskyttens rutine i skud til mål på forskellige afstande og under tidspres. Endvidere tilstræbes at opøve brugen af gode skydestillinger og hjælpemidler.