Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

FM nordisk kombinationsskydning

Tidspunkt: lørdag d. 4. juni 2016 kl. 08:00 - søndag d. 5. juni 2016 kl. 15:00
Afmelding mulig frem til mandag d. 16. maj 2016
38 deltager(e)

Forbundsmesterskab og kvalifikationsskydning i nordisk kombinationsskydning

Lørdag den 4. juni og søndag den 5. juni afholdes der træning til og afholdelse af Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab i nordisk kombinationsskydning.

Forbundsmesterskabet afholdes i år på Vesthimmerlands skydecenter, Lille Torupvej 1, Ulbjerg, 8832 Skals.

Lørdag den 4. juni 2016 vil der være mulighed for at tilmelde sig til træning i de fire discipliner.
Søndag den 5. juni 2016 afholdes selve mesterskabet hvor der skydes én serie i hver disciplin pr. deltager.

Der skydes i følgende discipliner:

  • Nordisk trap
  • Løbende elg – svensk elg med 10-delt ringskive
  • Skydning til stående buk, 100 meter
  • Sporting (her skydes 3 enkelte + 1 double)
Resultatet af søndagens skydning afgør forbundsmesterskabet og udtagelsen til det nordiske mesterskab i Finland.

Hvis det kun er muligt for en skytte at deltage om lørdagen, kan skytten få lov at gennemfører den gældende skydning denne dag. Dog skal det meldes til mesterskabskontoret inden runden påbegyndes.

Skydningens placering vil blive annonceret under resultater her på hjemmesiden.

Arrangementet er åbent for alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund.

Der skal til arrangementet forevises gyldig våbentilladelse og gyldigt jagttegn.

Skydningen er som nævnt åben for alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund, og riffeludvalget håber, at du og dine jagtkammerater kommer, og afprøver denne spændende kombi­nations­skydning.

Tilmeldingsfristen er 16. maj 2016.

Katalog med bl.a. skydetider vil blive tilsendt på mail senest den 27. maj 2016. Herefter vil det også kunne findes på denne side.

I år betaler juniorer (A20) kun halv pris.

Husk!

  • Der må kun anvendes rifler, der er godkendt til jagt.
  • Til skydning på elg skal kaliberen være mindst 6,5 mm. Til skydning på buk skal kaliberen være mindst kaliber .222 (5,56 mm).
  • Der må kun benyttes ammunition med centraltænding.
  • Riflen må ikke være udstyret med rekylbremse (dog tilladt til elg) eller andre anordninger, som ikke har jagtlig relevans.
  • Riflens vægt inklusive sigtemiddel og tomt magasin må ikke overstige 5 kg.
  • Af hensyn til sikkerheden skal aftrækket holde en vægt på min. 1.000 gram.
  • Det er tilladt at anvende alle typer jagt- eller træningsammunition, dog ikke lysspors- og eksplosiv ammunition.
  • Kikkertsigtet må ikke have en forstørrelsesgrad på mere end 12 gange.

Læs det komplette regelsæt her

Der vil være præmier til den samlede vinder nr. 1, 2 og 3 samt vinderne nr. 1, 2 og 3 i de enkelte klasser – damer, juniorer, veteraner og seniorer. 

I tilfælde af pointlighed vil det være resultatet fra skydning til elg, der afgør placeringen. Er der stadig pointlighed er det først nordisk trap, herefter skud til stående buk og sluttelig sporting, der afgør placeringen. Der beregnes point efter "Regler för Nordisk Jegersamvirkes mästerskab i Jaktskytte.". Se reglerne på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside under våben / jagtriffel / konkurrencediscipliner og regler.

 

Det nordiske mesterskab

Nordisk mesterskab i kombinationsskydning afholdes i år i Finland den 5. og 6. august 2016 Hevonpää i Salo (ca. 45 km øst for Åbo).

Der vil traditionen tro være mulighed for at træne på den finske mesterskabsbane både den 3. og 4. august 2016.

For yderligere oplysninger om det nordiske mesterskab, se Danmarks Jægerforbunds hjemmeside eller kontakt Nicholai Vigger Knudsen

Danmark må stille med i alt 40 deltagere. Heraf er 20 pladser reserveret til juniorer, damer og veteraner.  Junior er man til og med det år, man fylder 20. Veteran er man fra og med det år, man fylder 60.

Danmark kan stille med 20 seniorer.

Man skal i forbindelse med tilmelding til forbundsmesterskabet oplyse, hvorvidt man påtænker at deltage i det nordiske mesterskab i Finland, såfremt man kvalificere sig.

Del arrangementet på de sociale medier:

Jeg ønsker at skyde lørdag

DKK 0,00