Herning Bridgeklub
Bliv en endnu bedre bridgelærer - også for klubspillere!
BLU2 er for dig, der også vil undervise klubspillere, for eksempel i åbners tredje
melding, forsvar mod indmeldinger på makkers 1ut. Dette kursus er bridgefagligt på et højt niveau. Forudsætningen for at deltage er, at du har gennemført BLU1-Grundmodul og gerne BLU1-udvidet.
Kurset består af tre opgavesæt samt en afsluttende kursusweekend, der foregår d. 5. - 6. september 2026 i Herning Bridgeklub, Neksøvej 5, 7400 Herning.
Det koster 950 kr. pr. person. Inkluderet er forplejning til kursusweekenden. Evt. overnatning og transport til kursusweekenden skal man selv arrangere og betale.
Bemærk venligst at tilmeldingen er bindende, og du derved ikke kan forvente at få det fulde beløb refunderet ved evt. afmelding.
Vi har plads til 18 deltagere efter først-til-mølle-princippet.
Tilmeldingsfristen er d. 31. december 2025. Efter denne frist vil du få meget mere info tilsendt på mail om aflevering af opgaver, kurset mv.