Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden nogen steder ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Barokkens verden: Bernini og Rembrandt

Tidspunkt: torsdag d. 27. marts 2014 kl. 19:30
5 deltager(e)

Barokkens verden: Bernini og Rembrandt

 

Barokkens verden: Bernini og Rembrandt

Ved Mogens Nykjær:

Barokkens billedkunst vil gribe og forføre beskueren, trække ham ind i en skildring af hele den synlige virkeligheds pragt og gåder. Favne skaberværket i al dets mangfoldighed. Et hollandsk stilleben med et par hverdagsting som motiv kan rumme samme dybe verdensforståelse som en monumental vision af den yderste dom. Også menneskesindets kompleksitet bliver i stigende grad malernes motiv; ingen periode har som barokken skabt en portrætkunst, der med psykologisk indsigt løfter denne jævne genre op i kunsten højeste himmel.

 

Italieneren Gian Lorenzo Bernini og hollænderen Rembrandt van Rijn er fyrtårne i barokkens kunst. Den ene den katolske Kirkes fejrede multikunstner, pavernes ven og en sleben hofmand; den anden et nyrigt protestantisk borgerskabs ypperste iagttager, flere gange på fallittens rand og død i fattigdom. Vi vil se på værker af dem begge og forstå dem i deres samtid. Måske rækker de på trods forskelligheder hinanden hånden tværs gennem Europa