Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Italiens berømte vulkaner

Tidspunkt: onsdag d. 30. oktober 2024 kl. 19:00 - onsdag d. 30. oktober 2024 kl. 21:30
Tilmelding slutter onsdag d. 30. oktober 2024 kl. 18:30
1 deltager(e)

Et spændende foredrag, der omhandler Vesuv - vulkanen over alle vulkaner, Etna - Europas mest aktive vulkan, vulkanøen Stromboli og sidst men ikke mindst den nærliggende ø Vulcano, hvor man troede at vulkanguden boede og arbejdede i sin smedje, og som har lagt navn til naturfænomenet: De ildsprudende bjerge.

Det var i Italien, at vulkanforskningen begyndte i sin tid med den ældste beskrivelse af et vulkanudbrud - nemlig Plinius den Yngres breve om Vesuvs udbrud i året 79 e. Kr. f., og siden ved oprettelsen af verdens første vulkanologiske observatorium i 1841-45. Danmark har et specielt forhold til netop Vesuv, fordi dels Kong Christian VIII skrev en vulkanologisk afhandling om Vesuv,  dels H. C. Andersen havde et helt specielt forhold til netop denne vulkan.

Henning Andersen har skrevet adskillige bøger om vulkaner, bl.a.”Vesuv den udødelige vulkan”, “Øer født af ild”, ”Vesuv en meget farlig vulkan”, ”Etna ildens bjerg” og bogen “Vulkaner”, der også handler om andre italienske vulkaner. Senest i februar 2018 udkom hans bog: “Myter og sagn om vulkaner”. Han har desuden medvirket i en række TV programmer, hvoraf kan nævnes ”Mod Vesuv jeg øjet vender”, der handler om H.C. Andersens dragning mod Vesuv og senest filmen om Etna.
Henning har skrevet mange artikler om vulkaner til danske aviser, tidsskrifter +og på Vilkaneksperten.dk. Han holder foredrag og underviser i Folkeskoler og er medlem af De Berejstes Klub.

Vi slutter som sædvanligt aftenen med et glas vin og en bid brød.