Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Via Francigena – til fods mod Rom

Tidspunkt: mandag d. 23. september 2024 kl. 19:00 - mandag d. 23. september 2024 kl. 21:00
40 deltager(e)

Aftenens foredrag handler om pilgrimsruten fra Canterbury til Rom, som er overleveret på skrift af Sigeric, ærkebiskoppen af Canterbury,’s skriver i år 990. Ruten starter i England og gennemløber Frankrig og Schweiz. Dens sidste 1000 km er gennem Italien fra det store Sankt Bernhards Pas til Peterskirken i Rom. Ruten blev genoplivet for omkring 30 år siden som ”moderne” pilgrimsrute og som et alternativ til ”Compostela Caminoen”.

Foredraget indleder med den historiske kontekst omkring den gamle Via Francigena og rutens forholdsvis nylige genopståen, for så at fokusere på højdepunkter langs de sidste 1000 km gennem Italien, en - næsten ubrudt - perlerække af skønhed og historie. Vi afslutter med lidt praktik om det at vandre på ruten i det 21. århundrede.

Marie Louise Schack Gam er medlem af Dante Odense og siden marts 2024 Présidente for Dante Odense Afdelingen. Marie Louise er jurist og arbejder til daglig med risikostyring, forretningsetik og uddannelse i et revisionsfirma. Marie Louises alter-ego er dog italiensk-talende, passioneret arkæologi-, historie- og kunst-interesseret. I 2019 gik hun derfor fra Odense til Rom, for at se om, og hvordan, det kunne lade sig gøre.

Vi slutter aftenen af med et glas vin og en bid brød.