Foreningen Società Dante Alighieri inviterer herved medlemmerne (og evt. gæster/ikke-medlemmer*) til et foredrag ved Bernhard Hagen:
Da Italien blev samlet omkring 1860, var det ikke kun et spørgsmål om at fjerne en række landegrænser mellem de italienske småstater med militær magt. Den virkelige udfordring kom bagefter: Hvordan kunne man smelte de mange forskellige kulturer, økonomier og samfundsformer sammen til en nationalstat? Det mest markante sammenstød var mellem det mere velstående Nord og det fattigere Syd.
Hvad var årsagerne til de store forskelle? Hvilke konsekvenser har de haft for det politiske system? Hvad har politikerne gjort gennem tiden for at udjævne forskellene? Og hvor står vi i dag? Dette er i hovedtræk temaerne for aftenens foredrag.
Bernhard Hagen er cand.mag. Historie, italiensk, samfundsfag. – Lektor emeritus fra Aarhus Katedralskole.
Medlemmerne af Foreningen Società Dante Alighieri har gratis adgang og skal ikke forhåndstilmelde sig og altså ikke købe adgangsbillet, men de foreviser på blot på anfordring gyldigt medlemskort; mens ikke-medlemmer og gæster betaler kr. 100/person.
Efter foredraget bydes som vanligt på et glas vin og en hyggelig snak med Bernhard Hagen og med de øvrige medlemmer.