Kom til sommerkoncert med det medalje- og prisvindende aarhusianske barbershopkor BarbAros, der består af intet mindre end 30 unge mænd fra det aarhusianske kormiljø. Alle deler de en brændende passion for barbershop-stilarten og alt, hvad den indeholder af ømme kærlighedsballader, ringende akkorder og varme venskaber. Og nu kan du altså høre dem til den traditionsrige sommerkoncert i Langenæs Kirke.
BarbAros vil til koncerten tage publikum igennem alt fra danske klassikere og amerikanske jazzstandarder til vores konkurrenceset fra de europæiske mesterskaber i barbershop. Koret leverer en koncert smækfyldt med glæde og ringende akkorder, der kan få alle i godt sommerferiehumør!
Koncerten starter kl. 19.30 og varer cirka en time. Vi glæder os til at se jer!