Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Den store bagelyst

Tidspunkt: mandag den 17. februar 2025 kl. 15.30 - mandag den 19. maj 2025 kl. 18.45
Tilmelding slutter fredag den 31. januar 2025

Beskrivelse

Elsker du at bage, og kender du opskriften på det perfekte snit? Så tag forklædet på og vær med, når vi hver mandag fylder Børnehøjskolen med duften af friskbagt kage! På ‘Den store bagelyst’ skal vi eksperimentere med alt fra klassiske kager til vilde kreationer, du aldrig har set før. Vi undersøger, hvad der sker, når vi afprøver anderledes ingredienser og selv skal vurdere bagetid. Sammen lærer vi at bage knasende krummer, blande farverig glasur og smage os frem til det helt rigtige fyld. Vi kaster os ud i sjove pyntedyster, hemmelige udfordringer og ind i et univers af smage. Så tag med, når vi stiller æggeuret, får mel på tøjet og kaster os ud i en verden af søde sager. Klar-parat-bag!

Tidspunkt 

Mandage fra d. 17. februar til og med d. 19. maj 2025, kl. 15.30-18.45.
12 kursusgange i alt.

Vi holder lukket i påskeferien (mandag d. 14. & 21. april).

Sted 

Aarhus Børnehøjskole, Nørre Allé 44, 8000 Aarhus C.

Klassetrin

4. - 6. klasse.

Pris

750 kr. + billetgebyr (kontakt os hvis prisen er en udfordring).

Kontakt

Har du spørgsmål til kurset eller andet omkring Aarhus Børnehøjskole kan du kontakte forstander Thomas Rauff Krøyer på thomas@boernehoejskole.dk eller tlf.: 60214400. 

Program

15:30: Børnehøjskolen åbner, kom og hæng ud! 

16:00: Fællessamling med sang og hyggesnak

16:20: Undervisning på kurserne

18:00: Så er der aftensmad!

18:30: Vi hjælper hinanden med oprydningen

18:35: Afsluttende fællessamling

18:45: Tak for i dag, vi ses snart igen!

Del arrangementet på de sociale medier:

Deltagere

DKK 750,00