Beskrivelse
Tør du tage med på madrejse? På dette kursus rejser vi kloden rundt – uden at forlade køkkenet! Vi laver tacos fra Mexico, pasta fra Italien og retter, der dufter af Indien eller smager som sommer i Thailand. Vi smager os frem, eksperimenterer med nye ingredienser og undersøger, om man kan bage en kage af bønner, som faktisk smager godt?
Vi spiser med spisepinde, dækker bord som i Sydamerika – og nogle dage laver vi aftensmad til hele Børnehøjskolen! Så pak forklædet og nysgerrigheden – og tag med på madrejse rundt om jorden!
Tidspunkt
Tirsdage fra d. 2. september til og med d. 25. november 2025, kl. 15.30-18.45.
12 kursusgange i alt.
Vi holder fri i efterårsferien - uge 42.
Sted
Aarhus Børnehøjskole, Nørre Allé 44, 8000 Aarhus C.
Klassetrin
3. - 6. klasse.
Pris
750 kr. + billetgebyr (kontakt os hvis prisen er en udfordring).
Program
15:30: Børnehøjskolen åbner, kom og hæng ud!
16:00: Fællessamling med sang og hyggesnak
16:20: Undervisning på kurserne
18:00: Så er der aftensmad!
18:30: Vi hjælper hinanden med oprydningen
18:35: Afsluttende fællessamling
18:45: Tak for i dag, vi ses snart igen!
Kontakt
Har du spørgsmål til kurset eller andet omkring Aarhus Børnehøjskole kan du kontakte forstander Thomas Rauff Krøyer på thomas@boernehoejskole.dk eller tlf.: 60214400.