Beskrivelse:
Kan du lide fest, farver og fed musik? Kunne du tænke dig at lave dit helt eget show - med sang, dans og fede outfits? Skal du være med til at bygge en rigtig flot scene eller måske stå for lys og teknik? Og mangler du nogen at gøre det med?
Så skal du totalt meget være med til den fedeste MGP-uge på Aarhus Børnehøjskole i uge 32!
Ugen byder på alt fra dans, leg, scenebygning og sangskrivning til sommerhygge med fuld fart på. Det hele ender ud i et brag af en MGP-fest, hvor vi skal vise alt, hvad vi har lært i løbet af ugen til forældre og søskende.
Så tag en ven i den ene hånd og en mikrofon i den anden og meld dig til årets sjoveste MGP-uge på Aarhus Børnehøjskole.
OBS! Der er et begrænset antal pladser (først til mølle – så vent ikke med tilmeldingen).
Tidspunkt:
Mandag d. 4. august kl. 08.30 – 15.30
Tirsdag d. 5. august kl. 08.30 – 15.30
Onsdag d. 6. august kl. 08.30 – 15.30
Torsdag d. 7. august kl. 08.30 – 20.00
(Nærmere program sendes til deltagerne).
Aldersgruppe:
1.-6. klasse
Pris:
600 kr. + billetgebyr (kontakt os hvis prisen er en udfordring).
Kontakt:
Har du spørgsmål til arrangementet eller andet omkring Aarhus Børnehøjskole, kan du kontakte forstander Thomas Krøyer på: thomas@boernehoejskole.dk – Tlf.: 61214400.
Mere om Aarhus Børnehøjskole:
På Aarhus Børnehøjskole handler det ikke om at være den bedste, største, hurtigste eller stærkeste, men om at være noget for andre, og derigennem blive til nogen selv. Derfor handler MGP-ugen også først og fremmest om det at skabe noget i fællesskab og heppe på hinanden. Der bliver ikke kåret én vinder til slut, men alle får derimod lov til at vise noget af alt det seje frem, som de har arbejdet på en hel uge.
Læs mere om Aarhus Børnehøjskole her eller kig på vores SoMe-kanaler FB og IG.