Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Seniortrop: Juleweekend

Tidspunkt: fredag d. 30. november 2018 kl. 17:00 - søndag d. 2. december 2018 kl. 14:00
Afmelding mulig frem til torsdag d. 29. november 2018 kl. 17:00
14 deltager(e)

Så er der også tilmelding til årets juleweekend. Juleweekenden bliver med fokus på en masse hygge, hjælp med juletræsopsætning, julemiddag over bål og en lille gåtur. Årets juleweekend ligger 30/11 til 2/12.

Vi mødes fredag kl. 17:00 i hytten på Eriksvej og laver samlet aftensmad. Fredag aften vil gå med julehygge og fabrikation at julepynt til borgmesterens juletræ. Derefter overnatter vi i hytten på Eriksvej (husk liggeunderlag).
Lørdag morgen står vi op og rydder op efter os og hjælper supportpatruljen med at gøre klar til morgenmad for alle, der deltager i opsætning af juletræsstaderne. Kl. 9 spiser vi og der fordeles opgaver. Opsætningen slutter af med en frokost omkring kl. 13-14 og så går turen til Sct. Georg. Vi vil meget gerne køres derud, så sæt kryds ved transport, hvis I kan hjælpe med det (vi kører fra Eriksvej kl. 14:00).
I Georg skal vi lave julemiddagen over bål, så vi regner med madlavningen tager det meste af eftermiddagen/aftenen, hvor efter vi afhængig af humøret spiser inde eller ude.
Søndag kommer til at gå med traditionelt spejderarbejde, hvorefter vi slutter turen med en gåtur til Roskilde. Vi regner med at slutte på Eriksvej klokken 14 søndag.
Husk en pakke til pakkeleg til ca. 20 kr.
Spejderhilsen

Nanna og Bente

Pakkeliste, pakket så alt kan bæres på en ca. 20 km hejk.
- Sovepose
- Liggeunderlag
- Tøj til fysisk arbejde (juletræsopsætning)
- Lommelygte/pandelampe
- Tøj til at være ude (madlavning lørdag)
- Toiletting
- Vandrestøvler
- Rygsæk

Deltagere