Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Juletur for juniorspejderne

Tidspunkt: fredag d. 27. november 2020 kl. 18:30 - søndag d. 29. november 2020 kl. 14:00
Afmelding mulig frem til torsdag d. 19. november 2020 kl. 18:30

Tilmeld dig vores juniorjuletur i november. Vi skal være i vores hytte Sct. Georg i Hvalsø.

Julemanden har endnu engang brug for vores hjælp. Vi mødes i hytten på Eriksvej fredag d. 27. november kl. 18.30, herfra kører vi til Hvalsø. Til en dejlig weekend i julens tegn. Hvis du ikke når at spise aftensmad hjemmefra, skal du medbringe en madpakke.

Husk helt særligt til juleturen; nissehue, to gaver til 10-15 kr. og dit bedste julehumør.

Medbring også: Sovepose og lagen. Toiletgrej, spisegrej med navn, og viskestykke, skiftetøj, varmt overtøj (både jakke og bukser), varmt fodtøj, hue og vanter. Husk sutsko eller varme sutsokker.  

Vi håber at nogen vil bage boller, kage eller lave en portion risalamande til ca. 10 personer.

Afgang søndag d. 29. november fra Hvalsø sker ca. kl. 13.00 og vi slutter ca. kl.14.00 med fælles afslutning på Eriksvej.

Vi har brug for hjælp fra forældre

Vi har brug for hjælp i køkken og til rengøring, så lederne kan koncentrere sig om aktiviteterne med børnene. Derfor håber vi, at nogle forældre vil agere køkkenhold, hvilket indebærer; at købe ind, rigge madvogn til og af, samt organisere opvasken. Det er en tradition, at vi lørdag aften spiser julemiddag. Derfor søger vi også nogen, som eventuelt vil forestå at lave julemiddagen.

Vi håber, at de forældre, som skal hente børn om søndagen, vil melde sig til at komme to timer før til en rengøringstjans. Skriv i tilmeldingen, hvad I har mulighed for at hjælpe med. Også hvis I kun kan hjælpe noget af weekenden, så lægger vi puslespillet.

Deltagere