Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Ulvenes cykel/sheltertur

Tidspunkt: lørdag d. 24. april 2021 kl. 09:30 - søndag d. 25. april 2021 kl. 10:00
Afmelding mulig frem til torsdag d. 22. april 2021 kl. 23:30
24 deltager(e)

Kære ulve.

Så er det tid til den første overnatningstur. Det bliver en kombineret cykel og shelter tur. Vi har lånt en super god shelter af FDF-spejderne i Gadstrup. De har et dejligt område med udekøkken, to fine bålpladser, adgang til toilet, naturlegeplads og en stor græsplæne med gode muligheder for at lave alverdens aktiviteter. Det er en overkommelig cykeltur fra Roskilde-ca 10 km. Det bliver rigtig godt.

På denne tur skal ulvene selv være med til det hele: lave bål, lave mad, vaske op og sketches til aftenens lejrbål. Men der skal nok blive tid til leg og hvis man gerne vil sidde og snitte. Det er vigtigt, at have varmt tøj med, da vi vil være ude HELE tiden. Vi har ikke adgang til hytten derude, men det er jo sidst i april, der viser forårsvejret sig fra den pæne side.

Du skal medbringe: en velpumpet cykel, cykelhjelm, liggeunderlag, sovepose, evt hovedpude, varmt nattøj, sovebamse, toiletgrej, varmt tøj, spisegrej, viskestykke, drikkedunk(til cykelturen).

Det er ikke meningen, at børnene selv skal cykle med bagagen, derfor efterlyser vi en forælder, der vil hjælpe Jørgen med at fragte al bagage og øvrigt grej ud til shelteren og hjem igen. Det behøver ikke være den samme. Ligeledes vil vi gerne bede om lidt bagværk i form af boller og kage. Hvis man har mulighed for at bidrage med noget af dette, så skriv det venligst på tilmeldingen.

Skynd dig at melde dig til, det bliver SUPER sjovt.

Mange ulvehilsener

ulvelederne

Deltagere