Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Senior Vintertur til Hallandsåsen i Sverige

Tidspunkt: fredag d. 31. januar 2020 kl. 16:15 - søndag d. 2. februar 2020 kl. 17:30
Afmelding mulig frem til mandag d. 20. januar 2020 kl. 19:00
6 deltager(e)

Årets sejeste udfordring !

Vi er blevet inviteret med til Islev-spejdernes traditionsrige vintertur til Sverige. Vi ved ikke så meget om det konkrete indhold, men er sikker på at det kan blive en rigtig fin tur, og at vi kan tilpasse den til vores evner og strabadse-trang og udholdenhed.

Her er invitationen, stort set som vi har fået den:

Hallandsåsen 2020

Turen starter i år fra Islev Kirkes Ungdomscenter fredag d. 31. januar 2020 kl. 17:00. (Roskilde mødes på Eriksvej kl. 16:15)

Vi forventer at være tilbage samme sted søndag d. 2. februar kl. 17:00. (Roskilde slutter på Eriksvej kl. 17:30)

Turen koster i år DKK 300, som dækker fællesspisning fredag aften, transport til Hallandsåsen, samt fuld forplejning (alle måltider er varm mad) og overnatning i dertil medbragt udstyr. (Roskilde gruppe betaler for vores deltagere ! - Så tag med hvis du timelder dig ! - Ellers er det spildte penge for gruppen !)

Turen er en vandretur efter kort og kompas i de svenske skove.

Vi går i to- eller tre-mandshold, som selv skal bære deres egen proviant, kogegrej og overnatningsudstyr. Primitivt men funktionelt udstyr kan udleveres om nødvendigt – Tal evt. med din leder. (Vi taler om hvordan vi deler hold, og måske ender vi med at lave et samlet "stort" Roskilde-hold...)

Som udgangspunkt er turen forbeholdt patruljeledere og -assistenter samt seniorspejdere, rovere og andre voksne spejdere. Det er dog altid et krav at mindst en pr. hold er erfaren udi brugen af kort og kompas.

I tilfælde af problemer vil en mobiltelefon være en fordel. Husk den skal kunne bruges i Sverige.

Vejledende pakkeliste

Påklædning:

Varmt tøj

Vand- og vindtæt overtøj

Solidt tilgået fodtøj

Hue og vanter

Husk det er koldt og kan være vådt!

Flere tynde lag er bedre end få tykke lag.

 

Medbragt i rygsæk:

Ekstra sokker

Ekstra hue

Ekstra vanter

Telt eller udstyr til bivuak

Liggeunderlag

Sovepose og lagenpose

 

Tørt undertøj

Ekstra trøje til pauser

Kogegrej (deles med holdet)

Spisegrej

Vandflaske/feltflaske ca. 1 liter – FYLDT!

Tandbørste og tandpasta

Lygte med ekstra batterier

Evt. stor plastsæk til bagage om natten

 

Og sygesikringsbevis !

HUSK: Der skal være plads til ½ proviant, overnatningsudstyr og kogegrej i rygsækken.

Prøv om du kan løfte rygsækken, inden du tager af sted!!!

 

Spejderhilsen

/Bo & Kenneth - der begge glæder sig til en frisk tur i vinter-landskabet !

PS. Et par billeder fra nogle tidligere ture til Hallandsåsen:

Deltagere