Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Nathejk 2018 (Spejdertrop og Seniortrop)

Tidspunkt: fredag d. 21. september 2018 kl. 19:00 - søndag d. 23. september 2018 kl. 11:00
Afmelding mulig frem til mandag d. 17. september 2018
10 deltager(e)

Nathejk - Danmarks største, tilbagevendende adventurespejderløb

Til- eller framelding så snart du har taget stilling ! Vi skal have lavet hold. Og disse SKAL være endeligt afklaret til tropmødet tirsdag 11/9.
Derfor tilmelding senest mandag 9/9 !
Ud fra de tilmeldte på dette tidspunkt, laver vi hold, og kan derfor ikke garanterer at tilmelding efter 9/9 kan lade sig gøre.

 

Hvem:

Da det er et temmelig hårdt løb, og patruljerne er 100% på egen hånd, plejer vi i Roskilde Gruppe at sige, at dem der netop er oprykket til spejdertroppen, må vente til næste år med at deltage.

Læs mere på arrangementets hjemmeside og på deres Facebook-side.

Her er lidt klip fra den FAQ der også finde på deres hjemmeside:

Er der nogle krav til, hvad vi skal have med af udstyr?
Ja! I SKAL medbringe reflekser til alle i patruljen og en førstehjælpskasse. Vi anbefaler derudover denne minimumspakkeliste 

Skal vi have uniform på undervejs på løbet?
Ja - vi repræsenterer spejderbevægelsen, og er i uniform. Tørklædet skal altid være synligt.

Hvad får vi at spise på løbet?
Det må I helt selv om. I skal nemlig selv sørge for mad fra fredag aften og gennem hele løbet til I kommer i mål sent lørdag aften. I kan dog glæde jer til det store, fælles morgenbord søndag morgen, hvor vi serverer morgenmad til alle, der har deltaget på løbet.

Roskildes senior-patruljer aftaler med Bente & Nanna hvordan patruljerne inden fredag sørger for egen forplejning.

Roskildes spejder-patruljer aftaler med Bo & Co. hvordan patruljerne inden fredag sørger for egen forplejning.

Start og slut:

Turen starter med at vi mødes på Eriksvej fredag kl. 19:00, og hjælper patruljerne med at få pakket og styr på det sidste. Afgang fra Eriksvej senest kl. 20:00 så vi er i god tid til check-in et endnu ukendt sted kl. 21:00. (At være blandt de første ved check-inn betyder at man er blandt de første der sendes afsted. Dette forspring på måske 1-2 timer, vil gøre en stor forskel hele weekenden)

Målstedet bliver først offentliggjort lørdag aften. Så dem der tilbyder sig som chauffør søndag morgen, vil først få besked om opsamlingspunkt lørdag aften. Tidspunkt for opsamling forventes at være kl. 10:00.

Forventet afslutning og afhentning af meget trætte spejdere: Eriksvej kl. 11:00

Da vi endnu ikke ved hvem der melder sig til, og endnu ikke har de blivende patruljer helt klar, vil vi sammensætte patruljerne specielt til denne tur, så vi sender et passende antal tilstrækkeligt robuste patruljer afsted.

PS. Vi har tilmeldt 1 trop-patruljer og 1 senior-patruljer.

Kontakt Bo hvis der er behov for yderligere info eller snak.

Spejderhilsen
/Troplederne

Deltagere