Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Strala yoga workshop

Tidspunkt: lørdag d. 30. juni 2018 kl. 14:00 - lørdag d. 30. juni 2018 kl. 17:00

MOVE EASY
EVERYTHING YOU'VE GOT
IN EVERY DIRECTION YOU CAN

Strala kombinerer yoga, tai chi, qigong og Traditional Chinese Medicine til et redskab, som giver dig adgang til dit fulde potentiale og dit optimale velvære ved at nedsætte stress, frigøre spændinger og bevæge dig let gennem alle former for udfordringer.

På denne workshop vil vi i Strala-yogaens navn gå på opdagelse i naturlig, legende, flydende og fri bevægelse. I Strala yoga er der fokus på bevægelsen frem for stillingen, og vi søger at opnå en følelse af flow ved at ride på bølgen af vores åndedræt. Du vil finde ud af, hvordan du kan blive bedre til at lytte til kroppen og klare selv udfordrende ting på en let, intuitiv og energibesparende måde uden anstrengelse.

Kom og vær med til en eftermiddag, hvor målet er at finde ud af, hvordan du kan være godt tilpas uanset hvad du foretager dig - på en yogaklasse, i dit arbejde, under din eksamen, på en gåtur osv. How you do anything is how you do everything.


HVEM KAN DELTAGE?

Alle kan deltage på denne workshop uanset niveau og kendskab til yoga. If you can breathe, you can do yoga! Det er en workshop for dig, der gerne vil lære en ny yogaform at kende og blive klogere på de grundlæggende elementer i Strala. Det er for dig, der gerne vil inspireres i din egen yogapraksis. Det er for dig, der gerne vil give dig selv en gave i form af 3 timers bevægelse, nydelse, nysgerrighed og nærvær.

HVEM ER UNDERVISEREN?

Christine Bonde er oprindeligt fra Djursland men er lige nu bosiddende i København. Hun er BSc i Global Nutrition and Health, personlig træner, sundheds- og wellnesscoach, Strala guide og kogebogsforfatter. Hun har mere end 300 timers uddannelse i baggagen inden for Strala og ønsker brændende, at flest mulige mennesker får kendskab til det - ikke kun som yogaform, men også som bevægelsessystem, som sundhedspraksis, som mindset, og måske endda som livsfilosofi.

Læs mere om Strala yoga:  http://stralayoga.com/about-strala-yoga/

 

DET PRAKTISKE
Dato: Lørdag den 30. juni 2018
Tid: Kl. 14:00-17:00
Pris: 350 kr.

• Workshoppen starter kl. 14.00 så kom gerne i god tid.
• Der er måtter til rådighed, så det eneste du skal medbringe er tøj der er rart at bevæge sig i, godt humør og god energi.

Del arrangementet på de sociale medier:

Deltagere

DKK 350,00