Så er det tid til at betale kontingent for forår 2018. Som noget nyt har vi i kontingentbetalingen lagt de opgaver ind, som skal løses i løbet af året for at gruppen kan løbe rundt. Det er både praktiske og pengeskabende opgaver. Økonomisk betyder opgaverne MEGET for gruppen! Det er med til at holde kontingentet nede og giver tilskud til større ture.
Derudover hjælper vi andre lokale foreninger, Y's Men's og Lions, med at afvikle deres pengeskabende aktiviteter. Det er foreninger, som vi plejer at søge støtte hos, og som meget ofte støtter os. F.eks. til indkøb af nye telte, tilskud til sommerlejre eller nyt mastesejl. Udgifter, som nemt løber op i rigtigt mange tusinde kr. Et spejdertelt koster eksempelvis ca 15.000 kr - til gengæld holder det så også i 20 år.
Hvad forventer vi af jer?
Vi forventer, at I som forældre til spejderne, løser min. 2 opgaver pr. år. Har I flere spejdere i gruppen, gælder de 2 opgaver for alle spejderne.
Vi skal have løst følgende opgaver:
Hvad kan I så forvente af os?
Når de ovenståede opgaver løses af jer, forældre, har vi, ledere, mere tid og overskud til at lave godt og spændende spejderarbejde for jeres børn. Der bliver mere tid til weekendture, når vi ikke skal hive weekender ud af kalenderen til andre opgaver.
Så jo mere, I hjælper os, jo bedre spejderarbejde kan vi lave for jeres børn :-)