Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Lær italiensk på øen Procida

Lær italiensk på øen Procida i Napoli-bugten, mens efteråret indtager Danmark.


Kurset er et samarbejde mellem Det Italienske Kulturinstitut og Università degli studi di Napoli L’Orientale.


Niveau: A1.2, basissprogbruger

Underviser: Alba Granizio

Kursus i italiensk sprog og kultur henvendt til nybegyndere, til kommende italienskstuderende og til kursister, som tidligere har beskæftiget sig med det italienske sprog.

Kurset indeholder to intensive dage med undervisning på Det italienske Kulturinstitut. I efterårsferien går turen så til den vidunderlige lille ø Procida i Napoli-bugten, hvor undervisning, kost og logi varetages af Università degli studi di Napoli L’Orientale. Underviseren har italiensk som modersmål, men taler også dansk, og er med på Procida og deltager ligeledes i undervisningen dér. Kost og logi er inkluderet i prisen.


Kurset indeholder:
• To forberedende undervisningsgange af 5 timer på Det Italienske Kulturinstitut lørdag d. 16.9. og 23.9 kl. 10.00-15.00*
• 20 timers undervisning* på Scuola di Alta Formazione di Procida fra d. 16. til d. 20.10.
• 6 x overnatning i dobbelt-/trippel-værelser inkl. morgenmad
• 6 x frokost ved Scuola di Alta Formazione di Procida
• 6 x aftensmad ved udvalgte lokaliteter
• Daglig transport fra hotel til Scuola di Alta Formazione di Procida (ikke retur)

*Undervisningen både i Danmark og på Procida består af undervisningstimer à 45 min.+10 min. pause samt 30 min. frokostpause. Undervisningen på Procida begynder mandag d. 16. oktober kl. 9.00 .

Procida er en lille italiensk ø i Napoli-golfen og søsterø til Capri og Ischia. Øen har et areal på 4,1 km² og har ca. 10.600 indbyggere. Der er færgeforbindelse til Pozzuoli og Napoli på det italienske fastland og til naboøen Ischia. Øen er af vulkansk oprindelse og er opstået gennem udbrud fra fire forskellige nu udslukte vulkaner.

Scuola di Alta Formazione di Procida befinder sig på øens højeste punkt, Terra Murata (91 m.o.h), hvor der også ligger en gammel borg.

Trods stor befolkningstæthed på øen findes der også ubebyggede områder, og der dyrkes flere steder citroner. Øen er bl.a. blevet kendt gennem Elsa Morantes roman Arturos ø, der foregår på Procida. I de seneste år er øen også blevet brugt til filmoptagelser, idet dele af bl.a. Postbudet er optaget her.

 

 

Til undervisningen på Det Italienske Kulturinstitut vil kursisterne modtage de nødvendige informationer om, hvordan de ankommer til Procida. Fra Napoli lufthavn afgår en bus til Molo Beverello, hvorfra der sejles til Procida. Det er nødvendigt at ankomme tidligt på dagen til Napoli. Det er nødvendigt at ankomme på Procida søndag d. 15. oktober.

 

  

(Scuola di Alta Formazione di Procida)

Program:

  1. oktober - Ankomst og indkvartering
  2. oktober - Kurset begynder. 3 timer à 45 minutter
  3. oktober - 5 timer à 45 minutter
  4. oktober - 5 timer à 45 minutter
  5. oktober - 5 timer à 45 minutter
  6. oktober - 2 timer à 45 minutter
  7. oktober - Afgang fra Procida


OBS: Med i prisen er ikke rejsen Danmark/Italien/Danmark og heller ikke færgen mellem fastlandet og Procida. Kursisterne må selv finansiere eventuelle ture og yderligere transport rundt på Procida. Med i prisen er heller ikke undervisningsmateriale.

 
Minimum antal kursister: 12. Maksimum antal: 25
Pris: 5000 kr. ekskl. tilmeldingsgebyr på 30 kr. og betalingskortgebyr på 1,39 kr. ved betaling med Dankort.

Tilmeding foregår gennem denne side senest d. 1. september.

Tilmeldingen er bindende. Kulturinstituttet giver udelukkende pengene retur, hvis kurset ikke oprettes grundet manglende tilmelding. I så fald overføres beløbet tilbage på kursistens konto ekskl. tillmeldings- og betalingskortgebyr.

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail: infoscuola.iiccopenaghen@esteri.it

Da værelserne alle er dobbelt- eller trippelværelser, skriv da gerne til os, hvordan du ønsker at overnatte og med hvem, hvis I er flere, der tilmelder jer sammen. Det vil også være muligt at bestille enkeltværelser til en merpris eller booke et længere ophold på hotellet. Flere informationer herom vil følge.

Kurset er iværksat af underviser Alba Granizio (hun står også bag undervisningsprojektet Progetto italiano L2 in Danimarca, som samarbejder med gymnasier og universiteter) Kurset er arrangeret af Det Italienske Kulturinstitut i København og Università degli studi di Napoli L’Orientale, Procida

Del arrangementet på de sociale medier: