Dansk Erhverv og Have Kommunikation er stolte af for tredje gang at kunne invitere til Vækst med Kultur på Børsen, der denne gang finder sted den 26. november 2019. Vi er i år klar med et endnu skarpere program, hvor vi som noget nyt introducerer tre spor, der vil gå i dybden med, hvordan kreative partnerskaber kan skabe samfundsmæssig værdi for alle involverede parter.
Årets tre temaer er:
KREATIVE PARTNERSKABER INDEN FOR
BYUDVIKLING · SUNDHED · OPLEVELSE
Under hvert tema vil vi præsentere de mest interessante cases med oplæg fra udvalgte erhvervsledere, forskere, politikere og kulturaktører. De vil undersøge og fremlægge, hvorledes vi på tværs af sektorer kan sikre bæredygtig vækst med kulturen og kreativiteten som løftestang.
Målet er at udvikle en håndgribelig tilgang til det åbenlyse vækstpotentiale, der er i krydsfeltet mellem kultur, kreativitet, virksomhed og samfund og gøre konklusionerne så umiddelbart handlingsorienterede og håndgribelige som mulige. Konferencen er desuden en oplagt mulighed for at blive en del af det dynamiske og værdiskabende netværk, der gennem årene er blevet skabt omkring Vækst med Kultur.
Det endelige program er under udvikling - følg med på konferencens website, som løbende bliver opdateret. Der er åbent for tilmeldinger allerede nu via: www.vaekstmedkultur.dk.