Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Riffeljagt i Fjeld Skov

Trykjagt fra skydetårn på dansk kron-, då- og råvildt på den frie vildtbane.

På denne side kan du købe dagsjagtpladser til trykjagter. Pladserne sælges efter "først-til-mølle-princippet". Der kan købes op til 10 pladser pr. køb. Vælg i listen herunder.

Kr. 1.000,- rabat udløses pr. kron- eller dåkalv man nedlægger/leverer

Kr. 2.000,- tillægsafgift udløses pr. kronhind eller då man nedlægger/leverer

Fjeld Skov har gode og naturlige forekomster af kron-, då-, sika- og råvildt. Kronvildtet på Fjeld er fritstående og stammer helt tilbage fra den oprindelige kronvildtstamme i Danmark

Ejendommens nuværende ejerfamilie har siden 1855 forvaltet vildtet på Fjeld og tilbyder alle danske jægere at blive en del af den mere end 165 årige historie på stedet, hvor der afholdes få, men større jagtarrangementer, hvor der tilstræbes en så stor mængde vildtnedlæggelse fra den eksisterende bestand på så få jagter som muligt, så vildtet stresses mindst muligt

Trykjagterne gennemføres som bevægelsesjagter, hvor der også vil blive anvendt 2-4 mindre let drivende hunde, hvilket bør sikre drev i vildtet uden dette forringer skudchancerne eller øger risikoen for anskydninger

Der afholdes en repræsentativ parade (alle større hjorte, 1 hun- og/eller ungdyr pr. art)

Vildt kan købes umiddelbart efter paraden. 

Idet der er tale om jagt på den frie vildtbane gives ingen garantier om minimum observationer eller afskydninger, men baseret på historiske data for de seneste 3 år oplyses uforpligtende et estimat på en gennemsnitlig sæsonafskydning på 0,5 stykke vildt pr. skytte pr. jagt (2020-2022 = 0,49)

Er den jagt man gerne vil med på udsolgt, har man mulighed for at komme på en venteliste, der vil blive anvendt ved eventuelle afbud. Send mail til info@fjeldskov.dk og anfør "Venteliste + jagtdato" i emnefeltet på mailen.

På Fjeld føler vi en særlig forpligtelse i forhold til den biodiversitetskrise som vi aktuelt befinder os i. Fjeld Skov er en meget varieret skov, der naturligt danner levesteder for en mangfoldig flora og fauna, som vi ønsker at bevare og udbygge. Indtægterne fra bl.a. jagtleje bidrager til Fjeld Skovs evne til at adressere biodiversitetskrisen i vores lille hjørne af verdenen. Når man køber en dagsjagtplads i Fjeld Skov bidrager man derfor ligeledes til understøttelsen og udviklingen af flora og fauna på Djursland.

Ønsker De at blive jagtherre på egen eksklusiv trykjagt. Læs mere her: Privat Trykjagt eller kontakt info@fjeldskov.dk hvis De ønsker at høre nærmere. Arrangementet tilpasses Deres ønsker

 

Ingen aktive events

Der er ingen aktive events at vise lige nu.