Dette kursus henvender sig til dig, der allerede har været turkanoinstruktør 1 eller turkanoinstruktør 2 i maksimum 5 år og udløber i 2019 eller senere og ønsker at få det fornyet. Du vil efter fornyet certificering kunne lede kanoture med børn og unge i FDF og indenfor de organisationer, der er medlem af Kanosamraadet.
På kurset vil deltagerne blive revurderet i forhold til pensum (kanoinstruktørhæftet) både teoretisk og praktisk.
Kurset indeholder 6 timers undervisning. For at kunne afholde 2 revurderingskurser på en weekend, så afholdes de 2 kurser henholdsvis:
Kursus 1: Fredag kl. 20 til lørdag kl. 13 med frokost i Silkeborg.
Kursus 2: Lørdag kl. 14 til lørdag kl. 23 i Silkeborg.
Du skal vælge hvilket af kurserne du helst vil deltage på i tilmeldingen.
I forlængelse af tilmeldingen (og senest fredag den 30. august 2019), skal du fremsende en logbog over dine erfaringer med kanosejlads - se evt. skabelon på logbog her: https://fdf.dk/kano/bilag/logbog/
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Kanoarbejdsgruppen på kano@df.dk for yderligere information.