Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Sommermøde i FDF Landsdel 7

Tidspunkt: mandag d. 25. juni 2018 kl. 18:00 - mandag d. 25. juni 2018 kl. 21:00

Den 25. juni inviteres du til dialog med FDFs hovedbestyrelse og oplæg med Søren Østergaard - det oplæg som skulle have været på lederdagen i marts.

Søren Østergaard er leder af Center for Ungdomsforskning, som har udarbejdet en rapport om fastholdelse af medlemmer i FDF. Søren har i mange år forsket i unges liv, og hvilken betydning deres deltagelse i fritidslivet har for deres liv. 

Efter Sørens oplæg vil HB præsentere de første tanker og skitser om arbejdet med FDFs profil og udtryk, som blev igangsat på baggrund af landsmødets beslutning i 2016 omkring det. Målet for arbejdet er, at det skal være lettere at se ambitionen i mødet med FDF, og dermed også gøre det nemmere at afkode FDF som noget unikt i dansk foreningsliv.

 En række arbejdsgrupper har siden sidste sommer arbejdet med navne, logo, beklædning og mærkepædagogikken. På sommermøderne har du mulighed for at høre mere om ideerne og tankerne bag, se skitser af arbejdsgruppernes arbejde med beklædning, navne og mærkesystem. Kom og se og hør forslagene, og del din mening med os.

AFTENENS PROGRAM
18:00-18:30 Fællesspisning
18:30-19:30 Oplæg v. Søren Østergaard om fastholdelse af medlemmer i FDF
19:30-21:00 Oplæg og dialog v. HB om FDFs profil og identitet

 Kort sagt tre timers intensiv snakkelyst, aktiv lytning og hyggeligt samvær med andre ledere fra landsdelen.

PRIS
Det er gratis at deltage, du skal blot tilmelde dig via Flexbillet.
Udgifter til transport dækkes ikke.

TIDSPUNKT
Mandag d. 25. juni kl. 18-21 hos FDF Ringsted, Havemøllevej 30, 4100 Ringsted.