Tørring Jagtforening
Førskudsarbejdet - Jylland - for stående hunde
Seminar med Camilla Møgelhøj og Per Jensen.
På baggrund af stor efterspørgsel på et kursus, målrettet det arbejde, der ligger før skuddet, kan vi i Danmarks Jægerforbund nu tilbyde et heldagskursus med 2 store kompetencer indenfor området.
Camilla Møgelhøj har mange års erfaring med stående jagthunde, hvilket hun blandt andet viste til VM i Hubertus i 2018, hvor hun kom hjem med en guldmedalje for hold. Camilla har selv ruhåret hønsehund og er Danmarks Jægerforbunds hundekoordinator i kreds 3.
Per Jensen har ligeledes mange års erfaring, men med Springer Spaniel. Per er ikke kun dygtig i førskud blandt de stødende racer, men har også stor erfaring indenfor førskud for de apporterende racer. Per har flere gange ført sine spaniels til mesterskabet i Spanielklubben.
Vi har valgt at afholde kurset for både de stående og de stødende/apporterende hunderacer samme dag og med udgangspunkt i samme jagtforening, hvilket skaber grundlag for erfaringsudveksling før og efter dagens program. Kurserne er som nævnt for hundeførere med hhv. stående og stødende/apporterende hunde målrettet indlæring frem mod den første jagt. Der vil blive lagt vægt på søg – stand – flush m.m. og vigtigst af alt, bliver der lagt vægt på lydigheden i forbindelse med førskuds-arbejdet.
Der vil i år blive afholdt 2 kurser henholdsvis centralt i Jylland samt centralt beliggende på Sjælland.
Der skal medbringes egen hund på kurset, der henvender sig til jagthunden i indlæringen frem mod den første jagt.
Tid: søndag den 30. juni 2019 kl. 9.00 - 16.00
Sidste tilmelding: 23. juni 2019
Sted: Tørring Jagtforening, Søndre Fælledvej 50, 7150 Tørring
Vigtigt for deltagere: 10 deltagere kun med stående racer - skriv venligst i bemærkningsfeltet, hvilken race du møder op med.
Betaling/studierabat: Ved studierabat, husk at medbringe gyldigt studiekort til fremvisning på kurset.