Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Duelighedsprøve i kreds 1&2

Tidspunkt: søndag d. 3. maj 2020 kl. 09:00
Afmelding mulig frem til mandag d. 23. marts 2020

Duelighedsprøverne er muligheden for at afprøve sine evner på jagthorn. Prøverne afholdes i alle landets kredse og giver samtidig mulighed for kvalifikation til årets Forbundsmesterskab i jagthornsblæsning.

Duelighedsprøverne er åbne for alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund, samt blæsere der har deltaget i et jagthornskursus gennem enten kreds, jagtforening, eller kurser afholdt af blæsergrupper/foreninger, som er medlem af Danmarks Jægerforbund, dog er det kun medlemmer af Danmarks Jægerforbund, som kan fremvise gyldigt medlemsbevis ved prøven, der kan kvalificere sig til forbundsmesterskabet.

Man skal deltage i den prøve, som afholdes i den kreds, hvori man er bosiddende.

Er man forhindret i at deltage, kan man dog tage prøven i en anden kreds efter aftale med prøvelederen.

Kvalificering til forbundsmesterskabet kan dog kun ske i den kreds hvor man er bosiddende.

Prøven er inddelt i en guld-, sølv og bronzeprøve, og man kan aflægge prøven både på Fürst-Pless- og Parforcehorn, solo og/eller i en gruppe på mindst fire personer. Ingen kan deltage i mere end én gruppe med undtagelse af gruppens musikalske leder, der kan være medlem i en anden gruppe.

Regler kan ses på www.blæsjagthorn.dk. Læs dem grundigt!

Forplejning

Egen mad og drikke må ikke medbringes i cafeteriaet, men der kan købes mad og drikke til fordelagtige priser. Morgenmad: Kaffe/the med rundstykke og pålæg 40,- kr. Frokost: Jægergryde med kartoffelmos 85,- kr. Øl/vand købes på stedet: øl 15,- kr., vand (lille) 10,- kr. (stor) 20,- kr. Bestilling og betaling til Skørping Jagtforening, Jutlander Bank, kontonummer 9812 2240187836 v. Hans Dahl, tlf.: 60163985. Husk at angive navn og adresse.

Mærker og diplomer

Deltagere, som opnår mindst 480 point ved duelighedsprøven, tildeles et diplom. Ved opnåelse af mindst 840 point kan man købe et guld-, sølv- eller bronzemærke afhængig af, hvilken klasse man stiller op i. Mærket kan købes på prøvedagen for 35 kr. pr. stk.

Endvidere kan man ved duelighedsprøven købe 5-, 10-, 15 og 20-års mærke for 75 kr. pr. stk., hvis man kan fremvise 5, 10, 15 eller 20 erhvervede diplomer fra tidligere års prøver.

Del arrangementet på de sociale medier: