Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Duelighedsprøve i kreds 1&2

Tidspunkt: lørdag d. 23. marts 2019 kl. 08:30
Afmelding mulig frem til søndag d. 10. marts 2019
114 deltager(e)

Duelighedsprøverne er muligheden for at afprøve sine evner på jagthorn. Prøverne afholdes i alle landets kredse og giver samtidig mulighed for kvalifikation til årets Forbundsmesterskab i jagthornsblæsning.

Duelighedsprøverne er åbne for alle, dog er det kun medlemmer af Danmarks Jægerforbund, som kan fremvise gyldigt medlemsbevis ved prøven, der kan kvalificere sig til forbundsmesterskabet.

Man skal deltage i den prøve, som afholdes i den kreds, hvori man er bosiddende.

Er man forhindret i at deltage, kan man dog tage prøven i en anden kreds efter aftale med prøvelederen.

Kvalificering til forbundsmesterskabet kan dog kun ske i den kreds hvor man er bosiddende.

Prøven er inddelt i en guld-, sølv og bronzeprøve, og man kan aflægge prøven både på Fürst-Pless- og Parforcehorn, solo og/eller i en gruppe på mindst fire personer. Ingen kan deltage i mere end én gruppe med undtagelse af gruppens musikalske leder, der kan være medlem i en anden gruppe.

Regler kan ses på www.blæsjagthorn.dk. Læs dem grundigt!

Forplejning

Menuen er dyregryde med kartoffelmos samt rødbeder og sødt til kr. 85,-. Menuen skal forudbestilles senest d. 17. marts til Hans Stephansen på mail: hans.stephansen@carglass.dk. Herudover kan der købes pølser m/brød, øl, vand, kaffe og te.

Mærker og diplomer

Deltagere, som opnår mindst 480 point ved duelighedsprøven, tildeles et diplom. Ved opnåelse af mindst 840 point kan man købe et guld-, sølv- eller bronzemærke afhængig af, hvilken klasse man stiller op i. Mærket kan købes på prøvedagen for 35 kr. pr. stk.

Endvidere kan man ved duelighedsprøven købe 5-, 10-, 15 og 20-års mærke for 75 kr. pr. stk., hvis man kan fremvise 5, 10, 15 eller 20 erhvervede diplomer fra tidligere års prøver.

Del arrangementet på de sociale medier: